Juniortalent
Er du mellem 8 og 14 år, og har spillet et instrument eller gået til sang i et års tid eller to, og du er engageret, motiveret, og arbejder seriøst med musikken, kan du søge om optagelse på Juniortalent.
Vi lægger vægt på interesse og musikalitet frem for teknisk kunnen. Vi forventer du øver dig regelmæssigt og ellers udvikler dig musikalsk, er åben og nysgerrig for at lære.
På Juniortalentlinjen får du ekstra tid til soloundervisning. Du skal deltage i sammenspil og kan deltage i teori/hørelære. Det primære er dog, at du har god tid sammen med din lærer, så du udvikler dig musikalsk.
Hvad indeholder Juniortalent:
- 40 minutters hovedfag pr. uge
- Deltagelse i sammenspil, ca. 60 min. pr. uge
- Mulighed for at gå til teori/hørelære
- Deltagelse i koncerter, stævner mm.
- Derudover skal du afsætte tid til at øve dig flere gange i løbet af ugen, så du er godt forberedt til din time med din lærer.
- Se prisen her (vælg fanen "Talentelev")
Optagelseskriterier
For at blive optaget på Juniortalentlinje skal du indstilles af din lærer, og dine forældre skal naturligvis også være indforstået med, at du indstilles til optagelse på Juniortalentlinje.
Indstillingen sker i foråret og det afgøres i april/maj måned hvilke elever, der optages på Juniortalentlinje. Du optages for ét skoleår ad gangen. Allerede optagne elever har fortrinsret til at fortsætte, såfremt de stadig opfylder kriterierne for at blive optaget. Der optages op til 30 elever på Juniortalentlinjen.
Der er tilmeldingsfrist senest 15. april. Du kan kun optages, såfremt din lærer har indstillet dig, og du har tilmeldt dig.
Juniortalent kalender
Kalenderen vil blive opdateret ved sæsonstart.
Kontaktperson
Ole Mouritsen
Juniortalent koordinator
olmo@sonderborg.dk
Tlf: 28 93 43 77
Tilmeld dig her
Tilbud lige nu: 5 prøvegange for 300 kr.
Har du lyst til at synge, danse, lave kunst eller spille et instrument? Tilmeld dig 5 prøvegange for 300 kr. og så kontakter vi dig, så snart der er en ledig plads!