Skip to main content Skip to footer

The Addams Family - en musikalsk komedie

Bemærk: Forestillingen var oprindeligt sat til at spille onsdag d. 12. marts men pga. sygdom er premieren udsat til tirsdag d. 8. april kl. 17 i koncertsalen på Sønderborg Musikskole, Skovvej 16 i Sønderborg. Onsdag d. 12. marts kl. 17 spiller vi i stedet West Side Story, som erstatning for den aflyste Addams Family. Du kan bruge de billetter du allerede har købt og du kan købe ekstra billetter i døren og betale med MP #235030.

The Addams Family - En Musikalsk Komedie
Gør jer klar til et skørt og skønt møde med verdens mest elskelige, uhyggelige familie!

Velkommen til en verden, hvor det mørke møder det morsomme! The Addams Family - The Musical er en forrygende musikalsk komedie fyldt med humor, kærlighed og en god portion uhygge. Familien Addams er tilbage, og denne gang står de over for en udfordring større end nogensinde: En helt almindelig aften med en helt almindelig familie.

Når Wednesday Addams, familiens dystre datter, forelsker sig i en "helt almindelig" dreng, bliver alt vendt på hovedet. Det sætter gang i en uforglemmelig middag, hvor hemmeligheder afsløres, kærlighed testes og kaos bryder ud. Kan den excentriske Addams-familie finde plads til normalitet? Eller vil det normale blive... Addams-ificeret?

Med fantastiske sange, farverige karakterer og masser af grin er dette en forestilling for hele familien - både dem, der elsker mørket, og dem, der bare trænger til et godt grin.




Varighed: 75 minutter
Unummererede siddepladser

Datoer:

  • 12-03-2025 kl. 17:00
  • 08-04-2025 kl. 17:00

Tilmeld dig her

Tilbud lige nu: 5 prøvegange for 300 kr.

Har du lyst til at synge, danse, lave kunst eller spille et instrument? Tilmeld dig 5 prøvegange for 300 kr. og så kontakter vi dig, så snart der er en ledig plads!